grid-pc

Den bærbares far er død

Manden bag den første bærbare har tabt kampen til kræften.

10. september 2012

En bærbar computer er selvsagt en sammenklappelig maskine, som den vi alle sammen slæber rundt på. Men før 1980’erne fandtes rigtige bærbare slet ikke. Det var britiske Bill Moggridge, som designede den allerførste bærbare, med en skærm der kunne klappes op og i, og med kompakt nok teknik, så den kunne slæbes med rundt (uden at give rygskader).

Bill Moggridge blev kun 69 år gammel, men han var med til at revolutionere måden vi betragtede computere. Det design han i sin tid foreslog, er stadig det samme princip som man bygger bærbare efter i dag. På grund af den store påvirkning designet har haft, vandt det i 2010 Englands ældste designpris, Prince Phillip Designers Prize. Den første bærbare blev dog også så populær, at både det amerikanske militær og NASA brugte den – en enkelt var endda i rummet i 1984.

Computerverdenen har mistet en af sine store pionerer, da Bill Moggridge i søndags opgav kampen mod kræften.

Måske er du interesseret i ...