dankort

Dankortet misbruges som aldrig før

46,1 millioner kroner blev stjålet fra danskernes Dankort i 2012, hvilket er det højeste i 10 år.

Folk med lange fingre havde kronede dage i 2012, hvor de misbrugte Dankort for i alt 46,1 millioner kroner. 2012 blev dermed året med det største misbrug af Dankortet siden 2004, hvor tabet var på 33,2 millioner. Det viser nye tal fra Nets, som driver kortsystemet i Danmark.

På bare ni år er det årlige tab altså steget med ca. 39 procent, og det er især svindel ved internethandel, der har medført den markante stigning. I 2012 skete over en tredjedel af tabet i forbindelse med internethandel, mens det i 2004 kun udgjorde ca. 14 procent.

Det er dog stadig ved banker og hæveautomater, at du skal passe mest på, da over halvdelen af Dankort-misbruget i 2012 foregik her. Svindel i fysiske butikker sker i væsentlig lavere udstrækning, hvor under 10 millioner kroner blev stjålet.

2012’s store Dankort-misbrug kommer ellers efter et år, hvor der var sket et fald i misbruget.

Hvis du vil undgå dit Dankort bliver tømt, så er der her et par gode tip:

  • Undgå, at andre kigger dig over skulderen, når du indtaster din kode

  • Kig altid efter e-mærket, når du handler på hjemmesider

  • Vær opmærksom på, om hæveautomaten har installeret spionudstyr, hvor du sætter kortet ind eller indtaster din kode

  • Skjul altid tastaturet, når du taster din pinkode

Måske er du interesseret i ...