nyheder/mumbai_145.jpg

Bloggere hjalp pårørende i Mumbai

Imens det indiske politi og kommandosoldater kæmpede imod væbnede terrorister på to luksushoteller, sad bloggere klar til at tilbyde information og andre former for hjælp til pårørende i hele verden.

Mange henvendte sig til "Mumbai Help", og bloggere hjalp brugerne til at komme igennem til deres familie og venner i byen, eller formidle oplysninger om dem.

Mobil- og fastnettet i Mumbai var brudt sammen på grund af det store antal mennesker, der forsøgte at komme i kontakt med hinanden i Mumbai. De fleste mennesker er tilbøjelige til at benytte mobilopkald og sms til at komme i kontakt med familie og venner i Mumbai. Men da alle telefonlinjer var overbelastet, var internettet et godt alternativ.

Et betydeligt antal udlændinge var fanget på de to hoteller, og der var mange bekymrede pårørende, der fin hjælp på "mumbai Hjælp".

"Vi gør, hvad vi kan," sagde Dina Mehta, der er blogger på "Mumbai Hjælp". "Vi kan helt sikkert give folk følelsesmæssig støtte i denne svære tid," tilføjede hun.

Måske er du interesseret i ...