igrill

3 gadgets til grillsæsonen

Grillsæsonen banker på døren, og det kræver selvsagt det helt rigtige grilludstyr for at få saftige bøffer og sprøde pølser - vi har fundet tre gadgets, der gør det nemt at blive en sand grillmester.

4. maj 2016

Luften bliver lunere, og det gør kullene efterhånden også i grillene rundt om i de danske haver og parker. Det er næsten en kunstart, at få kødet, fisken eller grøntsagerne til at blive helt perfekte over de sagte gløder, men med disse tre gadgets er du klar til en perfekt grillsæson.

Det smarte stegetermometer Et stegetermometer er en tro væbner, når du skal ramme den helt rigtige temperatur og farve på dit kød, og iGrill 2 er bestemt et af de lækreste, vi er stødt på. iGrill har nemlig Bluetooth, så du kan koble det til din smartphone og følge med i stegeprocessen fra flere meters afstand.

iGrill kan desuden håndtere flere spyd på én gang, så du kan holde styr på op til fire grill på én gang, og så virker stegetermometret både med Android og iOS - prisen er ca. 650 kroner.

Få gang i grillkullene Selv med en spritny og effekt grilstarter tager minimum en halv time, før dine grillkul er klar til brug. Så lang tid behøver du slet ikke vente med BBQ Jet Air Booster, der på blot otte minutter gør samtlige kul i grillstarteren klar til at bruge. Prisen er ca. 500 kroner.

Lad en robot klare rengøringen De fleste danskere elsker nok god grillmad, men det er nok de færreste, som nyder den efterfølgende rengøring. Det behøver du heldigvis ikke længere bekymre dig om, for Grillbot kan klare rengøringsarbejdet for dig helt automatisk. Prisen for den smarte rengøringassistent er omtrent 1.000 kroner.

Måske er du interesseret i ...