Nu kan du få mørk baggrund på Youtube

Giv YouTube et ansigtsløft med Mørk tilstand, som kræver lidt teknisk snilde at finde frem til.

© YouTube

Sådan får du "Mørk tilstand" på YouTube

Google har lanceret en ny og indtil nu hemmelig funktion til YouTube, Mørk tilstand, der giver videotjenesten en mørkt udseende, som skåner øjnene, når mørket falder på.

19. april 2017 af Mathias Alsted Lund Flinck

Lysende hvide baggrunde kan være hårde mod øjnene, når du bruger computeren ud på de sene aftentimer. 

I styresystemer og apps dukker funktioner som mørk tilstand eller aftentilstand op, hvilket giver skærmbilledet et mørkere udseende, der skåner øjnene.

En sådan funktion er nu også dukket op på YouTube, der dog har skjult den godt og grundigt. Funktionen findes nemlig endnu kun i browseren Chrome, og det kræver en lille indsats at finde den.

Sådan ser du Youtube i Mørk tilstand med Chrome:

Det er dog intet problem, hvis du følger disse enkle trin:

  1. Åbn Chrome-browseren og gå ind på YouTube
  2. Log på YouTube ved at klikke på Log ind i øverste højre hjørne og indtaste dine brugeroplysninger.
  3. Åbn Konsol-vinduet i Chrome ved at trykke på tasterne: Ctrl + Shift + I
  4. Indsæt tekstbidden herunder i vinduet og tryk på Enter.  document.cookie="VISITOR_INFO1_LIVE=fPQ4jCL6EiE"
  5. Opdater YouTube-siden og klik derefter på dit brugerikon i øverste højre hjørne og klik på Mørk tilstand.
  6. Klik på den lille skyder med AKTIVÉR MØRK TILSTAND og oplev magien. 


Måske er du interesseret i ...