Regnvejr

Var vinteren virkelig kold i 1947?

Nu er der godt nyt til alle vejr-entusiaster: DMI har åbnet op for et stort arkiv over vejret, som går helt tilbage til 1874. Find ud af hvor kolde eller varme vintrene var på din bedstefars tid.

14. juni 2011

Når ældre mennesker fortæller om vejret i gamle dage, husker de tit ekstremerne: Snestormen i 1947, skybruddet i 1978 og den utroligt kolde vinter i 1997. Men taler minderne sandt? Det kan du nu afsløre ved at besøge DMIs helt nyåbnede vejrarkiv. Her går målingerne af vejret på landsplan helt tilbage til 1874, men du kan også søge i regionalarkivet og finde de præcise temperaturer for din region - dog kun tilbage til 1997. Du kan også danne dig et overblik over de vejrmæssige ekstremer i Danmark. Tjenesten er naturligvis helt gratis at anvende.

Måske er du interesseret i ...