© Shutterstock

UFO-arkiv på nettet

Den franske rumfartsorganisation CNES offentliggør i denne måned 1600 UFO-rapporter på internettet. Det nye arkiv bygger på 30 års politirapporter og vidneforklaringer.

3. januar 2007

30 års UFO-sightings og andre anmeldelser af såkaldte paranormale fænomener bliver i slutningen af januar offentliggjort af den franske rumfartsorganisation CNES. Organisationen har skabt en database baseret på rapporter, som politiet har skrevet på baggrund af vidneforklaringer samt udtalelser fra flypiloter. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Til sammen har organisationen registreret 1600 observationer af UFOer i de sidste tre årtier. Databasen tæller sammenlagt 6000 dokumenter, hvoraf mange omhandler de samme hændelser. Navnene på dem, som har rapporteret om UFOer, vil ikke blive offentliggjort for at undgå, at disse personer bliver overrendt af overentusiastiske rumfanatikere.

Ifølge Reuters forventes det franske arkiv at være tilgængelig på internetadressen www.cnes.fr fra slutningen af januar - senest midten af februar.

Måske er du interesseret i ...