nyheder/skype_145.jpg

Tysk teleselskab vil ikke tillade kunderne at bruge Skype

Skype kan nu bruges på iPhone, men i Tyskland vil teleselskabet T-Mobile ikke tillade at Skype anvendes over deres 3G-net.

18. marts 2009

I denne uge kom den første officielle version af Skype til Apple iPhone og iPod Touch, så det er nu muligt at foretage gratis ip-opkald mellem to iPhones, hvis Skype er installeret på begge telefoner. Det kan betyde at teleselskaberne mister samtaler – og tyske T-Mobile, der sælger iPhone i Tyskland, har da også allerede reageret ved at forbyde iPhone-brugerne at anvende Skype over selskabets 3G-net.

T-Mobile begrunder blokeringen af Skype med, at tjenesten vil belaste selskabets netværk unødigt, og samtidig kan man ikke garantere, at kunderne får en tilfredsstillende samtalekvalitet. Teleselskabets har sikret sig, for i deres brugerbetingelser for iPhone, forbyder de enhver form for VoIP og instant messaging-tjenester.

Telia i danmark, der næsten har haft monopol på at sælge iPhone her i landet, har ikke tænkt sig at følge det tyske eksempel.

"Som udgangspunkt kunne vi ikke finde på at blokere for Skype. Vi er godt klar over, at service er vigtigere. Der kommer hele tiden flere og flere muligheder. Det er vores opgave som teleselskab at finde vores plads i denne forretningsmodel," siger Jesper Korsskov, direktør for produktudvikling hos Telia.

Måske er du interesseret i ...