SkriftTop1

Tynd skrift gør nettet ulæseligt

En tilsyneladende uskyldig grafisk trend giver problemer med læsevenligheden. Tynd, bleg skrift er roden til dårlig læsning på nettet.

26. oktober 2016 af Steffen Nielsen

I 2008 opfandt organisationen Web Accessibility Initiative en interessant skala til at vurdere læsbarheden af skrift på computeren ud fra skriftens kontrast. Skalaen går fra 0, som er ulæselig hvid skrift på hvid baggrund til 21, som svarer til sort skrift på hvid baggrund eller omvendt.

Den typiske hjemmeside i 2016 bruger grå skrift på hvid baggrund, hvilket svarer til et 7-tal på skalaen. Men der er en tydelig tendens til, at skriften får stadig dårligere kontrast. Det gør sig fx gældende på Twitter samt på Apple og Googles hjemmesider.

Forværring af læsbarheden Trenden er særlig alvorlig for brugere med dårligt syn. Bloggeren Kevin Marks oplevede på egen krop, hvordan tekst på nettet blev sværere at læse. Du kan læse om hans oplevelser her.

Samtidig er der nye forhold, der gør internettets tekst stadig sværere af dechifrere. Tynde, lette skrifttyper vinder frem. det Og forværrer læsbarheden yderligere. Problemet er særligt gal på mobilskærme, når brugeren i højere grad er udsat for direkte sollys under læsningen.

Men hvorfor insisterer hjemmesider så på kontrastløs, tynd skrift?

Designeksperternes svar er, at sort på hvid skrift sender et hårdt signal, mens den tynde, blege skrift udviser venlighed og imødekommenhed. Spørgsmål er så, om det er så vigtigt, hvis folk faktisk ikke kan læse, hvad der står!?

> Læs også: Lav dine egne skrifttyper

Måske er du interesseret i ...