Bing goes the internet

Tvivlsom temasang til Bing

En nyligt afsluttet konkurrence om at finde en ny jingle til søgemaskinen Bing, har ført til kreationen af en tvivlsom ørehænger.

Bing er det nyeste tiltag fra Microsoft, der skal afløse Live Search-søgemaskinen og konkurrere med Google. I forbindelse med lanceringen af Bing i juni, udlovede Microsoft et værdibevis på 500 dollars til den, som kunne komme med det bedste bud på en temasang til søgemaskinen.

Opgaven lød på at optage en kort musikvideo om søgemaskinen, og så lægge den op på video-platformen Youtube. Udfaldet af konkurrencen blev så bestemt af antallet af seere og deres vurdering af de forskellige forslag til Bings nye temasang.

Vinderen blev Jonathan Mann, der er i gang med et projekt, hvor han skriver en ny sang per dag og uploader dem på nettet, fik med sin sang nummer 202 leveret en jingle, som med over 100.000 seere og 1.200 vurderinger rendte med sejren.

Sangen ”Bing goes the internet” er siden hen blevet kritiseret på forskellige internetfora som den værste jingle i mands minde, om end den har ørehænger-tendenser. Noget der har fået Jonathan Mann til at svare igen i hans senere musikalske kreationer.

Hvis du vil høre Bings nye jingle, kan den findes på Youtube under titlen ”Bing goes the internet”, eller du kan klikke på linket til højre.

Måske er du interesseret i ...