nyheder/googlelab140.jpg

Tre søge-nyheder fra Google

Google præsenterer nye søge-funktioner og en opgradering af Google Desktop. Flere af nyhederne er allerede tilgængelige på nettet. De nye tiltag hedder Co-op, Trends og Notebook.

Kongen af søgemaskiner må have skelet til sociale netværks-tjenester som MySpace og rivalen Yahoos MyWeb, hvor brugerne fx kan bogmærke websteder og dele dem med venner og familie. Google Co-op er en ny tjeneste, hvor brugere kan oprette en side, og her beskrive sine interesser, talenter, samt dele sine bogmærker med andre.

I næste uge vil Google Notebook blive introduceret. Notebook giver brugeren mulighed for, at gemme informationer fra websteder, som fx tekst, billeder, links og kommentarer, og herefter gør dem tilgængelige for andre.

Med Google Trends kan du søge på flere ord og se, hvilket ord er mest populært blandt søgemaskinens brugere. En søgning resulterer fx i en graf og et antal nyheder om det specifikke emne.

En ny version af Google Desktop vil blandt andet gøre det muligt, at placere små programmer, fx en vejrindikator, et hvilket som helst sted på computerens skrivebord. Denne type software tilbydes allerede af Yahoo og på Apples Macintosh-computere. Google Desktop vil desuden indeholde medieafspiller og kalender.

Måske er du interesseret i ...