Retskrivning

Til kamp mod dårligt sprog på nettet

De mange ord, som vi bruger i e-mails og når vi sms’er, chatter, blogger og skriver kommentarer på Facebook, bliver ikke altid stavet rigtigt.

13. september 2010

En gang var det kun forfattere og journalister, der skrev til mange. Men i dag udtrykker rigtig mange sig skriftligt på internettets sider, som læses af endnu flere. Det betyder, at vi nu alle sammen har ansvar for, at have et godt og klart sprog, og at vi staver ordene rigtigt. Det mener Dansk Sprognævn, der nu lancerer en to-årig kampagne for retskrivning og sprogglæde med titlen ”Gang i sproget”.

Direktør for Dansk Sprognævn, Sabine Kirchmeier-Andersen, siger til Politiken, at retskrivningen er kommet under pres, fordi færre mennesker i dag skriver i hånden. Skriveprocessen er helt anderledes, og det gør noget ved den måde, vi tilegner os retskrivningen på.

Når alle skriver, opstår mange flere variationer af sproget og meget mere forkert stavning. Det giver større usikkerhed, når sprogbrugerne selv skal skrive. Derfor ser Dansk Sprognævn en helt klar fare for, at retskrivningen skrider på længere sigt.

Få mere at vide på hjemmesiden gangisproget.dk

Måske er du interesseret i ...