chrome logo

Tal med dit internet

I den nyeste version af internetbrowseren Google Chrome, kan du søge på internettet med din stemme.

28. februar 2014

Google har frigivet den seneste prøveversion af deres internetbrowser, Google Chrome, med stemmestyring. For at bruge stemmestyringen skal du åbne en ny fane eller googles hjemmeside og sige ”Ok google,” og så vil Chrome søge efter det næste, du siger. Du kan også oprette aftaler i din kalender, sætte alarmer eller sætte en tidstagning i gang.

Google introducerede stemmestyret søgning i 2011, hvor man skulle klikke på et lille mikrofon-ikon på googles hjemmeside for at starte sin søgning. Sidenhen kom der et tilføjelsesprogram, så man slap for at klikke på noget, og nu har Google så integreret det i selve browseren, så man også slipper for at installere tilføjelsesprogrammet.

Udover den integrerede stemmestyring, kan den nye prøveversion af Chrome også importere administrerede brugere til flere computere, det vil sige versioner af Chrome, hvor du på forhånd har valgt, hvilke hjemmesider, der kan vises. For eksempel, hvis dine børn skal bruge internettet.

Indtil videre kan du kun tale engelsk til browseren, men Google forventer, at der i de næste uger vil komme flere sprog til.

Måske er du interesseret i ...