internethandel

Sløve danske sider

Danskerne skal have have god tålmodighed på nettet

20. marts 2012

De danske internet-butikker, netbanker og nyheds-hjemmesider er nemlig de sløveste i norden, viser en undersøgelse som IT-analysevirksomheden Compuware har lavet for Politiken.

Compuware har sammenlignet danske medie-sider, internet-butikker og netbanker med de andre nordiske lande. Og der er vi klart de langsomste. Sammenlignet med finnerne, som er de hurtigste, er vi hele 40 procent langsommere, og derfor tager det i gennemsnit hele 3.8 sekunder at downloade informationer fra en dansk hjemmeside.

Og selvom knap fire sekunder ikke lyder af meget, så er det lang tid på nettet, hvor de første kunder allerede klikker væk, hvis de skal vente mere end to sekunder. Ved 3 sekunder er syv procent allerede klikket videre og ved syv sekunder er imellem 60 og 70 procent klikket væk. Og det kan potentielt være skadeligt for den danske nethandel, at brugerne skal vente så længe.

Måske er du interesseret i ...