DropboxTOP

Sådan får du masser af gratis lagerplads

Er du løbet tør for plads på Dropbox? Her er 3 stærke alternativer, der giver dig masser af gratis lagerplads på nettet.

4. november 2016 af DAU

Hvis du gerne vil gemme data et sikkert sted på nettet, er Dropbox en af de bedste løsninger. Men du får kun 5 GB til rådighed, med mindre du køber dig til mere.

Her er 3 gratis alternativer til Dropbox, der hver giver dig mere online lagerplads til dokumenter, billeder og andre vigtige filer end Dropbox, Google Drev og Microsoft OneDrive til sammen.

1. 50 GB gratis til abonnenter Hvis du abonnerer på Komputer for alle kan du gratis få 50 GB lagerplads hos Keepit. Dine filer ligger i en mappe på pc’en, og filerne bliver automatisk synkroniseret, så du har adgang til dem fra andre computere og mobile enheder. Følg linket herunder og vælg Keepit Plus.

Besøg Komputer for alles side med adgang til KeepIt.

2. 25 GB data på franske servere Franske hubiC giver dig gratis 25 GB online lagerplads til dokumenter, musik, billeder, videoklip og meget mere. Du kan bruge tjenesten på både pc og mobile enheder, så du har adgang til dine filer overalt. Du opretter ganske simpelt en hubiC-mappe. Alt, hvad du kopierer til denne mappe, gemmes krypteret hos hubiC.

Besøg tjenesten hubiC.

3. 100 GB gratis med mulighed for mere Med Degoo får du 100 GB gratis lagerplads. Du kan score i alt op til 500 GB, hvis du får venner og familie til at oprette sig som brugere af tjenesten. Den gratis konto giver dog kun adgang til tjenesten på én enhed.

Besøg tjenesten Degooe.

Hvis du mangler et stærkt backup-program til din pc, kan du besøge Fordelszonen, hvor vi har samlet nogle af de allerbedste gratis backup-programmer.

Besøg Fordelszonen og skriv Backup i søgefeltet.

Måske er du interesseret i ...