Youtube bliver lokal

Præsident-kandidater flokkes om YouTube

Prominente kandidater som Hillary Clinton og Rudy Giuliani har allerede registreret deres egne kanaler på YouTube i kampen om at blive USA's næste præsident.

Videositet YouTube har i lang tid været populært blandt almindelige internetbrugere verden over. Faktisk er der så mange, der jævnligt tjekker ind på www.youtube.com, at siden nu bliver et led i den præsidentkampagne, der lige er startet i USA. De amerikanske kandidater til embedet som præsident efter George W. Bush har nemlig fået øjnene op for at bruge YouTube i deres valgkamp.

Således vil en kanal på YouTube kaldet "You Choose '08" gøre det muligt for kandidaterne, at udveksle synspunkter med vælgerne. Via systemet kan kandidaterne uploade et video-indslag, hvor de taler om et emne, som vælgerne efterfølgende kan postere deres reaktioner på - eller spørgsmål til. Det er dog kandidaterne selv, der afgør, hvad der kan ses på deres kanaler. Prominente kandidater som Hillary Clinton, Barack Obama og New Yorks tidligere borgmester Rudy Giuliani har allerede registreret deres egne kanaler på nettet.

(kilde: Reuters)

Måske er du interesseret i ...