nyheder/world_145.jpg

Online-universitet til klodens fattige

Kloge børn og voksne i de fattigste lande i verden får nu mulighed for at tage rigtige, anerkendte universitetsuddannelser. Vejen til viden er internettet, og studerende på online-universiteter eksploderer. University of the People åbner om to måneder.

Alle har adgang til et af de billige kurser hos University of the People, som bare kræver, at du kan læse og skrive engelsk - og har adgang til nettet.

Den israelske entreprenør Shai Reshef åbner om to måneder et globalt online-universitet, som kan bruges af alle, uanset hvor på kloden, de kommer fra, og uanset om deres forældre har penge eller ej. Undervisningsmaterialerne kommer fra de eksisterende, kendte universiteter, som har lagt hele studieforløb ud på nettet som såkaldt "open source courseware", der betyder at det frit tilgængeligt.

"Ideen er at kombinere universitetsstudier med social networking. Vi ved, at undervisningen virker," siger Shai Reshef til New York Times.

Adgang, undervisning og gruppearbejde er næsten gratis. Kun selve eksamenen vil koste lidt, for på det tidspunkt skal de studerende rejse til et godkendt eksaminationssted for at deltage. Det skal koste mellem 75-250 kroner at melde sig på et kursus, og mellem 50-500 kroner for en eksamen. De laveste priser skal gælde for de fattigste lande.

Ifølge den amerikanske nonprofit elearning-gruppe Sloan Consortium gennemførte over fire millioner amerikanere en eller anden form for online uddannelse i 2007.

Måske er du interesseret i ...