DR TV

Nyt web-tv fra DR

Nåede du ikke at se TV AVISEN i går aftes? Fortvivl ikke. Nu bliver det nemlig endnu nemmere at se eller gense dine yndlingsprogrammer fra DR, lige når du vil.

4. juni 2014

Danmarks Radio skrotter deres gamle streaming-tjeneste DR NU og erstatter den med den forbedrede udgave DR TV. DR’s web-tv har eksisteret siden 2010 og giver dig mulighed for at se alle DR’s programmer på internettet.

Den største nyhed er det nye design, hvor det bliver nemmere at finde de programmer, som du vil se. Derudover har DR udgivet en ny tv-app kaldet DR TV, så du kan se tv på din smartphone eller tablet. Med DR TV kan du også se live tv fra alle DR’s kanaler, hvis du ikke er i nærheden af et fjernsyn.

DR TV er allerede gået i luften, og du kan se, om det er noget for dig på: www.dr.dk/tv. App’en kan hentes i alle app-butikker.

Måske er du interesseret i ...