ICANN

Nye kreative topdomæner på vej

Snart kan hjemmesider, der fx ender på .dk og .com erstattes af firmanavn, bynavn eller noget helt tredje – men det bliver ikke billigt.

21. juni 2011

Det har organisationen ICANN, som styrer internettets domænenavne, besluttet på et møde i Singapore, så det fra januar næste år bliver muligt at ansøge om et nyt domæne, hvis fx .dk eller .com ikke er tilstrækkeligt. Før du planlægger at søge om at få dit efternavn som internetdomæne, bør du dog lige tjekke prisen. Der skal nemlig betales et gebyr på næsten 970.000 kroner og knap 33.000 kroner i kvartalet, så det bliver først og fremmest store offentlige og private virksomheder, der vil overveje muligheden. Det betyder, at der kan fx komme domæner som .canon, .microsoft, .toyota og .london.

Internet-adresser vil kunne ende på næsten hvilket som helst ord på alle sprog. ICANN’s bestyrelsesformand mener, at beslutningen varsler en ny internet-tidsalder. Hos DIFO, der administrerer alle danske domænenavne, der ender på .dk, er man dog skeptisk overfor behovet for et stort antal nye topniveau-domæner og det prisniveau, som ICANN har fastlagt.

Der eksisterer i dag 22 generiske topniveau-domæner, som blandt andet omfatter .com, .net, .org, foruden 250 lande-domæner, her iblandt .dk.

Måske er du interesseret i ...