Mozilla Firefox-logo

Ny udgave af Firefox er klar

De væsentligste nyheder i browseren Firefox 8.0 er optimeret ydeevne, bedre udnyttelse af hukommelse på sider med lyd og video, samt opdateret kontrol med tilføjelsesprogrammer.

8. november 2011

Hurtigere og bedre styring er nøgleordene i den seneste version af Mozillas Firefox, der er den næstmest benyttede browser, når folk fra hele verden surfer på nettet.

Den udvidede kontrol over tilføjelsesprogrammer, de såkaldte add-ons, betyder, at fx værktøjslinjer, som du ikke selv installerer, er nu deaktiveret som standard.

Hvis et program har installeret en række værktøjer til Firefox, skal du nu selv aktivt slå funktionerne til, hvis du ønsker dem. Dermed slipper du for, at browseren klistres til med værktøjslinjer, du ikke selv ønsker.

Det er også muligt at indstille, om hjemmesider på alle åbne faneblade skal hentes automatisk næste gang browseren startes – eller om det først skal ske, når der klikkes på de enkelte faneblade.

Ifølge en undersøgelse foretaget af analysefirmaet Net Applications, har Firefox en browserandel på knap 22,5 procent blandt verdens internetbrugere. Internet Explorer ligger stadig i top med en markedsandel på lidt over 54 procent, mens Chrome ligger på 16,2 procent. Disse tal stammer fra en analyse foretaget i september 2011.

Firefox 8.0 er indtil videre kun tilgængelig for softwareudviklere, men kan om kort tid hentes via Mozillas hjemmeside. Indtil da kan version 7.0.1 på dansk, der udkom i september i år, downloades fra hjemmeside.

Måske er du interesseret i ...