nyheder/spymedia.jpg

Ny portal til private fotografer

Spy Media har åbnet en ny portal på nettet, hvor private kan sælge fotos taget med deres digital-kameraer og kameramobiltelefoner.

Store kriser som naturkatastrofer og bombeattentater bliver i dag ofte dokumenteret ved hjælp af private fotos og videooptagelser. Den nye portal www.spymedia.com vil beskytte de private pressefotografers rettigheder ved at lade dem selv sætte priser for brug af deres fotos og tekster på nettet, skriver BBC News.

På siden kan man søge efter billeder og tekst fra syv millioner byer, så skulle der opstå en ny krise et sted i verden er chancen for at finde den dokumenteret her stor.

Alle kan registrere sig på www.spymedia.com - hvor det koster en amerikansk dollar pr. billede man lægger til salg. Betalingen sker via online-betalingssystemet Paypal.

Måske er du interesseret i ...