TP-Link-ac-router

Sådan får du bedre trådløst netværk

Det er frustrerende, at have et dårligt trådløst netværk i hjemmet. Med disse 5 enkle råd, kan du hjælpe dit netværk godt på vej mod succes.

28. september 2016 af DAU

Hvis du er træt af langsomt internet, begrænset rækkevidde og hyppige udfald på dit trådløse netværk, er det på tide at tune det, så du får bedre og hurtigere Wi-Fi. Her er 5 effektive tips – tre af dem er gratis.

Placer routeren central Find en central placering for din router, så den ikke står i den ene ende af huset, hvis meste af dit netværksudstyr befinder sig i den anden ende. Routeren bør være højt placeret, da den sender signalerne ud og ned.

Skift kanal og frekvens på routeren I et område med tæt bebyggelse, kan mange forskellige trådløse netværk forstyrre hinanden. Gå i routerens indstillinger og sæt kanalen til ”Auto” eller vælge en uforstyrret kanal, som du blandt andet kan finde med det gratis program Acrylic Wi-Fi Home. Vælg også 5 GHz-forbindelsen, hvis du har mulighed for det. Den er hurtigere og mere uforstyrret end 2,4 GHz.

Opdater dit udstyr De fleste nyere routere er indstillet til selv at undersøge, om der findes en opdatering til udstyrets firmware. Du bør af og til logge ind på routerens indstillinger og tjekke, om firmwaren er up to date. Du bør også sikre dig, at alt dit øvrige netværksudstyr er opdateret, så det fungerer bedst muligt på dit netværk.

Få hurtigere internet Bestil hurtigere internet hos din udbyder, hvis du har svært ved at streame musik og film uden klumper i forbindelsen. Du kan være heldig, at få en hurtigere forbindelse uden at betale mere, hvis det er længe siden, du bestilte eller sidst opgraderet internet-forbindelsen.

Køb en ny router Hvis du udskifter din gamle router med en ny og hurtig ac-router – eller kobler en hurtigere router på den router, som du har fået af din internetudbyder – vil du for alvor mærke en forbedring. En gammel router kan have svært ved at håndtere alle de enheder, du har på netværket. Det kan en ny router, som i mange tilfælde automatisk fordeler trafikken optimalt mellem dine enheder.

Læs stortesten af fem superhurtige ac-routere i Komputer for alle nr. 16/2016 og se, hvilken model, der vinder

Måske er du interesseret i ...