Surf hurtigere med 5 tips

Med disse 5 tips kan du forbedre hastigheden på dit netværk i hjemmet.

© Shutterstock

Surf hurtigere med disse 5 tips

Få dit netværk og router i hjemmet i topform og få en hurtigere internetforbindelse.

22. februar 2017 af Christian slot

En langsom netforbindelse kan give grå hår hos de fleste – og det kan være nærliggende at skyde skylden på din internetudbyder.

Men du har selv ganske mange knapper at dreje på for at justere og forbedre din internetforbindelse.

5 tips til hurtigere internet

1. Udskift dit gamle udstyr
Har du en router af ældre dato, er det måske på tide at skifte. Kig efter routere med 802.11n/c-standarder og routere med gigabitporte. Overvej en router med kraftige antenner, hvis du har en stor bolig.


2. Routerens placering
Du bør stille din trådløse router et centralt sted og undgå at have andre tekniske apparater tæt på. Tykke vægge slår signalet ihjel. Download evt. appen Wifi Analyzer til Android, der måler dit trådløse signal. 


3. Opdatér firmware i dit udstyr
For at din pc, smartphone og router har bedste vilkår, er det vigtigt at du sørger for, at du har de nyeste netværksdrivere og at firmwaren i din router er opdaterede. Det er nemt at opdatere drivere i Windows 10, men skal du opdatere routerens firmware, er du muligvis nødt til at logge ind i din router.

4. Skabes der propper i netværket?
Uden du ved af det, kan et program på din pc sluge alt båndbredde. Med programmet Netbalancer, som kan hentes gratis, kan du nemt tjekke, om der er programmer, der stjæler båndbredden.
Netbalancer

5. Forlæng dit trådløse netværk
Bor du et sted, hvor routeren er gemt væk, kan det være en stor hjælp at forlænge netværket. Eventuelt med Netgears Orbi, der udvider dit trådløse netværk og sikrer dig dækning overalt.

Måske er du interesseret i ...