Få hurtigere netværk når du opdaterer alle enheder

Når du opgraderer dit trådløse netværk, skal du huske at få alle enheder med på den nye standard.

© Shutterstock

Opgrader din computer og få fuld hastighed på netværket

Et nyt netværkskort i pc’en kan gøre underværker for overførselshastigheden. Dit netværk er nemlig ikke hurtigere end det svageste led.

1. juni 2017 af Morten S. Østergaard

Når det handler om hastigheden på trådløse netværk, så gælder det gamle ordsprog, at kæden ikke er stærkere end det svageste led. 

Det nytter ganske enkelt ikke noget at installere nyt udstyr i den ene ende af forbindelsen, hvis du ikke også sørger at få den anden ende med i opgraderingen. 

Hvis du køber ny router eller får en af din internetudbyder, skal du altså sørge for, at alle dele af dele netværket bruger samme netværksstandard for at få fuldt udbytte af den mulige overførselshastighed.

Få styr på standarderne

Den nyeste trådløse standard hedder 802.11ac. Den erstatter 802.11n, men hvis du får en ac-router vil den stadig kunne tale med en pc med n-netværk. 

Det vil blot foregå ved hjælp af den forældede n-standard. 

Der er mange fordele ved 802.11ac-standarden: Hastigheden er højere – særligt over lange afstande, mindre interferens, lavere strømforbrug og flere enheder på samme netværk.

En billig opgradering

På den stationære computer kan du installere et kort i pc’en og placere de kraftige eksterne antenner med lidt afstand til computeren, så du får den bedst mulige forbindelse til routeren.

Den bærbare pc kan udstyres med en lille USB-adapter, der typisk har lidt mindre antenner end modellen til stationære computere og dermed også lidt kortere rækkevidde.

En opgradering af det trådløse netværk koster fra cirka 300 og opefter.

Du kan se mange flere forslag til, hvordan du kan give din gamle computer nyt liv i vores historie i Komputer for alle nummer 9, 2017: "Giv din pc superkræfter."

Tegn abonnement nu, og læs historien med det samme på dine mobil eller tablet med app'en Wype

Måske er du interesseret i ...