nyheder/nscape140.jpg

Netscape bliver brugernes avis

Engang var Netscape en af de mest populære hjemmesider på nettet. Nu forsøger ejerne at ændre webstedet til en slags brugernes avis.

Internetbrugernes vaner kan være umulige at forudsige. De mest populære websteder må hele tiden forny sig for at undgå frafald af besøgende. America Online, AOL, der ejer Netscape, vil forsøge at omdanne netscape.com til et helt nyt produkt.

Webstedet kommer til at bestå af henvisninger til artikler på nettet efter forslag fra brugerne. Desuden vil otte fuldtidsansatte bloggere levere dagligt indhold til siden. Med blandingen af brugernes egne redaktionelle bidrag og Netscapes søgemaskiner håber AOL, at kunne skabe noget nyt.

Det nye Netscape er formet efter webstedet digg.com, som netop er baseret på især bidrag fra brugerne, der henviser til nyheder, blogs og lignende på nettet. Digg havde 30.000 brugere om måneden for et år siden. I dag er antallet oppe på cirka otte millioner brugere.

Måske er du interesseret i ...