nyheder/crazy.jpg

Netmusik topper hitliste

For første gang bliver den engelske singlehitliste toppet af et stykke musik, som kun kan hentes via nettet.

3. april 2006

Til trods for, at sangen Crazy ikke kan købes i pladeforretninger, er det lykkedes for den at nå til tops på den engelske singlehitliste. Sangen kan kun hentes via nettet og er med 31.000 downloads den første af sin slags, som indtager førstepladsen.

Hidtil er musik solgt via nettet ikke blevet talt med i de engelske statistikker, hvis ikke sangen også kunne købes i forretningerne, men eftersom andelen af musik solgt via nettet er i stigning, er metoden til opgørelse af musiksalget i England nu blevet ændret.

Crazy, skrevet af duoen Gnarls Barkley, blev landskendt i England, da den blev brugt i en reklame for et populært radioshow.

Måske er du interesseret i ...