www

Myldretid på internettet

Vi må i perioder finde os i langsommere bredbånd på gennemsnitlig 35 procent, viser ny undersøgelse.

17. november 2011

Det er den britiske internetudbyder uSwitch, der har undersøgt to millioner bredbåndsforbindelser i hele landet mellem marts og oktober i år. Testen afslørede, at briterne i gennemsnit får en netforbindelse på 9,6 Mbps mellem klokken 2 og 3 om morgenen. Men den falder til 6,2 Mbps i aftentimerne fra klokken 19 til 21 om aftenen.

Hos uSwitch er man overrasket over, at bredbåndshastigheder kan svinge med helt op til 70 procent i løbet af dagen i nogle områder af England.

Forskningen kan være med til at forklare, hvorfor mange forbrugere bliver forvirrede, når de har tilmeldt sig en vis hastighed, men faktisk aldrig oplever, at deres forbindelse er hurtig nok.

I et af de undersøgte områder falder hastigheden med 69 procent fra 15,5 Mbps i de tidlige morgentimer til 4,9 Mbps under aftenens myldretid.

Selvom udbyderne af internet hele tiden opgraderer det britiske bredbåndsnet, er der lang vej før alle kan få glæde af en mere ensartet hastighed, oplyser uSwitch.

Måske er du interesseret i ...