Internet Explorer logo

Microsoft lapper Internet Explorer

Find ud af, hvordan du kan gøre browseren sikker igen.

Softwaregiganten har tydeligvis haft sine folk på overarbejde, for allerede i dag kan du hente en sikkerhedsopdatering, som lukker den efterhånden berømte fejl, som vi bragte vi bragte i vores nyheder d. 19. – se link i højre side.

Sikkerhedshullet har fået meget omtale, da flere landes regeringer, og IT-sikkerhedsagenturer, officielt frarådede deres borgere at bruge browseren, indtil der var fundet en løsning.

Hvis du er tålmodig, vil problemet blive løst som led i en automatisk opdatering fredag d. 21. Men du kan hente sikkerhedsopdateringen fra Microsoft, på linket i højre side. Nederst på siden vælger du under fanen ”Enable” at trykke på den lille mand med skruenøglen. Installer derefter den fil, der bliver downloadet, og problemet er løst.

Det er værd at bemærke, at sikkerhedsopdateringen foreløbig kun gælder for 32-bit versioner af Internet Explorer, som dog også er standard på 64-bit udgaver af Windows 7. Hvis du ikke har ændret det til 64-bit selv, så er det nok 32-bit-versionen du bruger.

Måske er du interesseret i ...