Indkøbskurv

Lær at handle sikkert på nettet

En ny hjemmeside hjælper dig til at handle mere sikkert, når du shopper på internettet.

5. november 2010

Post Danmark står bag en ny hjemmeside, der med ti trin hjælper dig til den bedste oplevelse med onlinehandel. Hjemmesiden er simpel og giver svar på en stribe typiske spørgsmål om nethandel. De fleste af os har forlængst opdaget, at internethandel er nemt og tidsbesparende i forhold til butikker i den virkelige verden, men som i alle andre situationer er det bare vigtigt, at du tager dine forholdsregler og tænker dig om.

Post Danmarks første råd hedder ”tjek sælger”. Det går ud på, at du skal være kildekritisk, når du bruger webshops - især når du handler med små og ukendte butikker. Rådene kan også være relevante hvis du handler med private sælgere, fx via Den Blå Avis på nettet. Besøg selv den nye hjemmeside ved at følge linket i højre side.

Måske er du interesseret i ...