Girlfriend

Køb en kæreste

Nu kan du købe en falsk Facebook-kæreste. Et brasiliansk firma tilbyder falske kærester og eks-kærester mod betaling.

18. januar 2013
Facebook

Facebook har en milliard brugere, og deriblandt er der helt sikkert nogle stykker, der ville ønske de kunne fremvise en kæreste på deres profil. Men hvad hvis man ikke lige kan finde kærligheden? Nu kan et brasiliansk firma hjælpe lidt med det ene af de problemer.

Firmaet NamoroFake.com.br laver falske kæreste-profiler, som du kan få tilknyttet din profil i en måned for den nette sum af 39 dollars. Hvis du er på et sparebudget, så kan du også få en falsk eks-kæreste for 19 dollars.

Men hvad er så lige pointen? Ifølge hjemmesiden kan man blandt andet bruge den falske kæreste til at gøre eks-kæresten jaloux, eller endda blive mere populær hos kvinder generelt - så det er lettere at finde en rigtig kæreste.

For at få kvinder med på vognen giver firmaet halvdelen af beløbet man betaler til kvinderne, som agerer kærester. Indtil videre er det kun kvindelige kærester der tilbydes, men firmaet har planer om på sigt at tilbyde mandlige kærester også.

Måske er du interesseret i ...