TROLLIRAN

Iran kapper forbindelsen til omverdenen

Iran tager nu et skridt mod at begrænse borgenes frihed på nettet, der bliver lukket for udenlandske websider til august.

11. april 2012

Den islamiske republik Iran, tager nu et skridt mod at begrænse borgenes frihed på nettet. Iranerne er nemlig ifølge informations-ministeren, Reza Taghipour, klar med deres nationale net om under et halvt år. Det betyder, at de lukker borgenes adgang til internettet.

Begrænsningen af internetadgangen betyder at Iran rent internet-demografisk bliver et sort hul. Al internetforbindelse til omverdenen bliver kappet for alle, bortset fra myndighederne, banker og enkelt store virksomheder. Internettet, som vi kender det, bliver erstattet af et nationalt intranet under streng censur. Det betyder, at det er slut med alle udenlandske tjenester, for eksempel Google. Alle disse bliver erstattet af nationale tjenester, som er strengt overvågede. Og man skal blandt andet godkendes med identitetstjek bare for at få en mailadresse.

Iran har allerede omfattende internet-censur, selvom kun en tiendedel af iranerne er på nettet. Men nu forsvinder nettet så helt, da det iranske, anti-vestlige regime frygter, at internettet bruges til at importere vestlige værdier til landet. Næste skridt i iranernes it-planer er at udvikle deres eget styresystem, der kan erstatte Windows. Og ifølge Iran er omstruktureringen af landets internet også et led i deres forberedelse til en potentiel cyberkrig.

Måske er du interesseret i ...