Internet

Internettet er en menneskeret

Stater og regeringer må ikke bevidst begrænse borgernes adgang til internettet – det har FN’s menneskerettighedsråd netop vedtaget.

5. juli 2016

Har du adgang til internettet, skal din regering ikke blokere eller begrænse, hvad du kan se. Derfor har FN’s menneskerettighedsråd netop besluttet at fordømme stater, der forhindrer deres borgere i at få adgang til oplysninger på nettet.

Selvom der er tale om et ikke-bindende beslutningsforslag, er det et klart signal, FN’s menneskerettighedsråd sender til lande verden over, hvor regeringer filtrerer eller helt blokerer borgernes adgang til informationer på internettet.

Forslaget mødte dog modstand fra flere lande. Blandt andet Rusland, Kina, Saudi-Arabien, Sydafrika og Indien mener ikke at vi bør fordømme regeringers blokering af befolkningens internet. Forslaget blev dog alligevel gennemført med et stort flertal i rådet.

Læs hele beslutningsforslaget HER

Måske er du interesseret i ...