Regnvejr

Hvor højt ligger kælderen?

I disse skybrudstider, hvor DMI lover at de stigende temperaturer vil betyde flere voldsomme regnskyl, så er det rart at vide, om ens kælder befinder sig i risikozonen - og det er nu muligt på nettet.

8. juli 2011

Hos Kort- og Matrikelstyrelsen har de detaljeret kortmateriale over hele landet – de mest detaljerede er i forholdene 1:4.000 – og her kan du tjekke enhver adresse online. Når du har tastet din adresse ind, vil kortet udover de præcise koordinater også fortælle hvor højt over havoverfladen dit hus ligger. Klikker du på Læs mere her-linket over kortet får du flere forklaringer. Blandt andet at højdeoplysningen ikke er alt, risikoen afhænger også af ting som kystsikring og kloakforhold. Men mon ikke Karslunde Skole med 19,3 meter over havoverfladen er relativt sikker?

Måske er du interesseret i ...