Unfaithfull

Utro ægtefolk jagtes stadig

Brugere af den hackede utroskabsportal Ashley Madison bliver i stigende grad udsat for pengeafpresning – og det bliver endnu værre i 2016, siger en sikkerhedsekspert.

AshleyMadison

Da datingsiden Ashley Madison, der specialiserer sig i at skabe kontakt for mennesker, som ønsker at være deres ægtefælle utro, blev hacket i juli i år, blev de fleste brugeres oplysninger lagt ud på nettet af hackerne – og nu ser det ud til, at andre bruger oplysningerne til at afpresse brugerne.

Sikkerhedseksperten Graham Cluley udtaler til BBC at han stadig oftere får henvendelser fra folk, der har modtaget mails fra folk, der truer med at afsløre medlemsskabet hos datingsiden til offerets nærmeste, hvis de ikke betaler et pengebeløb – i visse tilfælde op imod 30.000 kroner.

Graham Cluley tror ikke, det er de oprindelige hackere, der står bag pengeafpresningen, men derimod opportunister, der har fået fingrene i de følsomme oplysninger. Sikkerhedseksperten forventer, at vi vil se mere til den slags afpresninger i løbet af 2016 og anbefaler at folk ikke bukker under for afpresningen, men i stedet kontakter politiet.

Måske er du interesseret i ...