Solarsystemscope

Udforsk Solsystemet: Kom med på kometlanding

Udforsk planeternes indre, se stjernehimmelen over dig og kom med på en kontrolleret kometlanding på Solarsystemscope.

3. oktober 2016 af Christian Slot

Har du en Tycho Brahe gemt i maven, eller vil du bare gerne brillere med viden om Solsystemet ved den næste selskabsmiddag?

Så bør du tage et kig på hjemmesiden Solarsystemscope.

På Solarsystemscope kan du udforske planeter, måner og kometer i vores solsytem og få et overblik over stjernebillederne som de ser ud over dig - i realtid.

Spol tilbage i tiden Hjemmesiden byder også en funktion, hvor du kan spole tilbage i tiden, og eksempelvis se hvilken bane specifikke kometer har taget i løbet af historien.

Spol tilbage til 1986, hvor Halleys komet var synlig på himmelen. Næste gang i er iøvrigt i 2061.

Udforsk planeternes indre Vidste du, at Mars' kerne bl.a. består af jern, svovl og nikkel? Solarsystemscope belærer dig om alle Solsystemets planeter, måner og dværgplaneter.

Gå på opdagelse i planeternes indre.

Tag med på rummission Hvordan foregår det, når man sender en milliard euro dyr romsonde mod en komet for at foretage detaljerede undersøgelser?

Rosetta-sonden blev sendt mod kometen med det mundrette navn 67P/Tjurjumov-Gerasimenko i 2004. Solarsystemscope inviterer dig med på en virtuel rejse.

Ni år senere - i 2014 - da landingsmodulet landede på kometen, skrev Rosetta sig ind i historiebøgerne som den første kontrollerede landing på en komet.

Gemt i menuen til venstre under "Comets" og "Comet 67P" findes den interaktive grafik, hvor du kan følge rummissionen.

Tryk på knappen "Play" og følg Rosetta-sondens årelange vej mod kometen.

Solarsystemscope beskriver sig selv som rum-entusiaster, softwareingeniører, designere og "andre nørder" fra softwarefirmaet INOVE.

Besøg Solarsystemscope.com.

> Læs også: Universets hemmeligheder

Måske er du interesseret i ...