price alarm

Få besked når prisen på it-udstyr falder

Vil du købe pc-udstyr til en god pris? Brug Pricerunners prisalarm og få besked, når prisen falder - læs her, hvordan du sætter en alarm.

22. august 2016

Det tager kun få minutter at spare masser af penge på dit næste elektronikkøb. - eller det vil sige, at du skal kun gøre en aktiv indsats i få minutter, mens du muligvis skal vente dage eller uger på, at prisen falder.

Med Pricerunners prisalarm kan du bede hjemmesiden om at holde øje med bestemte produkter og sende dig en e-mail, når prisen tager et dyk.

Alarmen fungerer sådan, at du fx angiver, at du vil have besked, når en bestemt smartphone til normalt 3.000 kroner koster under 2.000 kroner. Du får derefter straks en e-mail, hvis en af Pricerunners samarbejdspartnere sælger produkter til lavere eller samme pris, som du har angivet.

Sådan sætter du en prisalarm Besøg hjemmesiden Pricerunner.dk og søg efter det produkt, som du gerne vil sætte en prisalarm på. Når du har fundet det rette produkt, klikker du på PRISALARM, hvilket står på en knap lige ud for produktets billede. Indtast nu din e-mailadresse, angiv den pris, som du maksimalt vil give for produktet, og klik på SEND.

Derefter er det blot at vente på, at du forhåbentligt modtager en e-mail fra Pricerunner, der informerer om, at du nu kan købe produktet til en favorabel pris.

>Læs også: Køb elektronik på det rette tidspunkt og spar penge

Måske er du interesseret i ...