Nyhedsoverblik komdk 142015

Bliv mere effektiv ved at besøge flere hjemmesider samtidig

Udvælg fire hjemmesider og besøg dem samtidig. Hver hjemmeside har sit eget felt i browservinduet og du klikke dig rundt som normalt – på alle fire hjemmesider.

16. september 2015

Tjenesten Simulty hjælper dig til at få bedre overblik, når du besøger hjemmesider på nettet. Du kan have fire eller flere hjemmesider åbnet i ét og samme browservindue og på den måde få fuldt udbytte af al pladsen på din store skærm.

Det fungerer på samme måde, som når du har flere programvinduer åbne samtidig og side om side på skærmen. Men de færreste benytter samme mulighed, når de surfer på internettet – måske fordi der er et stort pillearbejde forbundet med at placere browservinduerne korrekt på skærmen. Netop derfor er Simultys løsning god og nytænkende – det hele sker nemlig i samme vindue. Du angiver blot fire hjemmesider, som så vises i hvert sit felt. Hvis du fx har planer om at følge med i nyhedsdækningen af en stor begivenhed, kan du åbne fire nyhedssider og sikre dig, at du får alle nuancer med. Samtidig kan du se begivenheden dækket på forskellige måder. Alle hjemmesider, der vises med Simulty, er fuldt funktionsdygtige. Du kan klikke på links og bladre dig videre gennem siderne som altid. Samtidig opdateres siderne automatisk og løbende, som du kender det, når du bare surfer på én side.

I denne artikel gennemgår vi de smarteste funktioner i Simulty og kommer med tips til tjenesten. Hvis du synes om ideen, kan du overveje at oprette en gratis konto. Det giver dig muligheden for at gemme dine yndlingssider fra gang til gang.

Måske er du interesseret i ...