Amazon

Amazon sagsøger falske anmeldere

Verdens største online boghandel, Amazon, trækker en stor gruppe af mennesker, der har skrevet falske anmeldelser af varer, i retten.

20. oktober 2015

Hjemmesiden Amazon.com, der startede som boghandel, men i dag sælger næsten alt imellem himmel og jord, vil nu sætte en stopper for folk, der tjener penge på at skrive positive anmeldelser af varer på hjemmesiden, så varerne fremstår bedre og mere populære end de egentlig er.

Amazon.com har derfor sagsøgt 1.114 privatpersoner, der har tilbudt at skrive falske anmeldelser af produkter og firmaer, for priser helt ned til fem dollars for én anmeldelse.

Tidligere på året sagsøgte Amazon.com en række hjemmesider, der tilbød at skrive gode anmeldelser af produkter på boghandlens hjemmeside, men nu går de altså også efter mindre organiserede falsknere.

Måske er du interesseret i ...