Google Bandaid

Google giver lægeråd

Søgemaskinen Google vil i fremtiden vise egne lægeråd, når du søger oplysninger om sygdomme.

12. februar 2015

Hver tyvende søgning på Google er sygdomsrelateret. Der er dog ingen garanti for, at de første resultater i søgningen er fra en autoriseret læge, eller at de ikke er sponsoreret af en bestemt medicinfabrikant. Det vil Google nu gøre op med.

Google har i nogen tid arbejdet med et hold af læger for at samle informationer om en bred vifte af sygdomme. Disse informationer vil i fremtiden dukke op øverst i en søgning. Til at starte med bliver der hovedsageligt lagt vægt på almindelige sygdomme, men der bliver tilføjet flere, som tiden går.

I begyndelsen er funktionen kun tilgængelig i USA, men det er planen, at den med tiden skal dække resten af verden.

Google understreger også, at deres service nok tilbyder informationer og råd, men at man altid bør kontakte egen læge, hvis man er bekymret for sit helbred.

Måske er du interesseret i ...