Nyt Gmail design

Gmail med nyt udseende

Nye billeder viser det, der måske kan blive fremtidens udeseende for Googles populære webmail.

13. maj 2014

Hvis man skal tro på de seneste rygter, så skifter Gmail snart udseende. Det er nemlig blevet lækket en række billeder, der viser en helt ny version af det gratis e-mailprogram. På billederne, er der sket store ændringer i brugerfladen. Blandt andet er den gamle indbakke-menu i venstre side erstattet af en mere ren og minimalistisk version, der glider ind fra venstre, når du skal åbne en e-mail. I toppen er der kommet et blåt bånd med et stort søgefelt og knapper til indbakken og Googles videochat, Hangouts.

Hele designet ser ud til at være rettet mod berøringsfølsomme skærme, og det kan sagtens være, at Googles intension er et e-mailprogram, der ser ens ud på både smartphone, tablet og computer.

Ingen kan endnu bekræfte hvornår det nye design er klar, eller om ændringerne i det hele taget bliver til noget. Meget tyder dog på at Google vil lave sin e-mailtjeneste mere enkel og klar til alle enheder.

Måske er du interesseret i ...