nyheder/tour150.jpg

Følg Tour de France på pc'en

Nu kan du følge årets Tour de France-rute meter for meter i programmet Google Earth.

Vil du gerne vide, hvad der ligger rundt om næste sving, mens du sidder og følger Tour de France-feltet på de franske landeveje? Det har du muligheden for nu med Google Earth.

Google Earth er et gratis program, der kan vise satellitbilleder af alle egne af kloden. Der er mange muligheder for, at brugerne selv kan tage noter og indsætte punkter på de digitale billeder af Jorden.

Det har arrangørerne af Tour de France benyttet sig af til at markere årets rute, så man nemt kan følge med hjemme foran pcen. Så kan man fx holde øje med, hvor langt rytterne er fra den næste store stigning.

Både Google Earth og den digitale Tour de France-rute kan hentes gratis på nettet ved hjælp af linksene herunder. Hent Google Earth først, hvis du ikke allerede har det installeret på computeren. Derefter skal du blot klikke på linket på den officielle Tour de France-side, for at hente ruten ind i Google Earth.

Måske er du interesseret i ...