wififly

Fly får lynhurtigt internet fra 2014

Glem alt om langsomt internet, når du rejser. Allerede fra næste år har tog, skibe og fly højhastigheds internet til passagererne.

Det er en næsten umulig opgave at finde en internetforbindelse, som er stabil nok til at tjekke e-mails eller nyheder, når du flyver eller sejler. Efter nytår bliver den opgave dog nemmere, og forbindelserne kan endda blive så hurtige, at det bliver muligt at streame film fra tjenester som Netflix eller HBO.

England, Frankring og Tyskland samarbejder om at etablere nye netværksforbindelser (til fly, tog og både?), som er ti gange hurtigere end de forbindelser, du kan logge på i dag.

Forbindelserne bliver en realitet ved hjælp af teknologien Earth Stations on Mobile Platforms (ESOMP), der har en større båndbredde end de nuværende forbindelser. Det giver mulighed for større dataoverførsler, og derved øget hastighed på netværket.

ESOMP virker ved at sende et signal direkte til fly, når de er over landjorden og via en satellit, når de flyver over havet. I løbet af de kommende måneder vil de første satellitter understøtte ESOMP, og så er det altså bare et spørgsmål om tid, før du kan få hurtige forbindelser på flyrejsen eller et caribisk krydstogt.

Måske er du interesseret i ...