nyheder/e-handel_1.jpg

Flere indkøb på nettet

I tredje kvartal 2007 blev der gennemført mere end 8 mio. betalinger på internettet. Det er en stigning på 29% i forhold til samme periode sidste år.

Der bliver langet flere og flere digitale kroner og ører over den virtuelle disk hos de handlende på internettet. I tredje kvartal 2007 blev der gennemført mere end 8 mio. betalinger på nettet, og ifølge PBS, der bl.a. administrerer Dankortet, er der tale om en stigning på 29% i forhold til samme kvartal sidste år.

Danskernes flittige handel på nettet genererede fra juli til udgangen af september 2007 en internet-omsætning på knap 3,87 mia. kr., og der blev i gennemsnit købt for 542 kr., hver gang danskerne klikkede på betalingsknappen i internetbrowseren.

Dansk e-handelsanalyse, der følger folks adfærd på nettet, vurderer, at det er de samme købere, der handler mere på nettet. Der er altså ikke kommet så mange nye købere til i perioden.

Måske er du interesseret i ...