nyheder/spam.jpg

Fire ud af fem mails er spam

Ny undersøgelse viser, at fire ud af fem mails på arbejdspladsen er lige til at smide i papirkurven. Over 30.000 firmaer medvirkede i undersøgelsen.

Er over halvdelen af dine mails på arbejde enten junk- eller spammails? Det er der ifølge en ny undersøgelse fra spamfilterproducenten Postini ikke noget usædvanligt i. Postini har studeret e-mails fra mere end 30.000 firmaer og er kommet til den konklusion, at fire ud af fem e-mails er lige til papirkurven.

Ifølge it-avisen.no er omfanget af "elektronisk affald" steget med 1,6 procent alene fra august til september. Postini konstaterede ligeledes, at over 50.000 af de computere, som var med i undersøgelsen, bidrog til at udsende den uønskede post. De fleste spam-mails kom fra Seoul i Sydkorea, Sao Paulo i Brasilien, Beijing i Kina, Herndon i Virginia, USA og Tokyo i Japan. De mest hyppige virusser i september var Netsky, MyTob, Beagle, MyDoom og angrebet mod Windows MIME, skriver Digital Trends.

Måske er du interesseret i ...