nyheder/icare.jpg

Fildeling som nødhjælp

To ingeniørstuderende fra Berkley i USA har udviklet fildelingssystemet iCare, som skal hjælpe ofre for naturkatastrofer.

Nødstedte kan sende sms'er eller indtaste deres nødråb fra webterminaler via nødcentre i katastrofeområdet. På den måde får firmaer og personer, som ønsker at hjælpe, at vide hvilken hjælp, der er brug for hvor og hvordan de bedst kan hjælpe til. iCare-systemet kan også finde tomme pladser på lastbiler og andre transportmidler, som er på vej mod katastrofeområdet og på den måde forbedre transport og nedbringe omkostninger af nødhjælpen.

De to studerende fik ideen til iCare da orkanen Katarina havde hærget New Orleans.

Måske er du interesseret i ...