Facebookfront

FBI igen på jagt på Facebook

Det lugter skarpt af Big Brother hos FBI.

9. august 2012
FBI facebook 2

Hvis FBI får deres vilje, så kan dine Facebook-billeder, i fremtiden, nemt ende steder, som du slet ikke havde forestillet dig. FBI’s nyeste idé i jagten på kriminelle er nemlig at lave en gigantisk database af ansigter, blandt andet med billeder fra Facebook og andre sociale netværk. Idéen er, at opstillede videokameraer på gader og stræder, med automatisk ansigtsgenkendelses-software, skal genkende forbrydere eller andre interessante personer, og gøre politiet opmærksom på dem.

Planen er at den første udgave af databasen skal være klar til brug i 2012, og indeholde 12 millioner personer. Fire amerikanske stater er foreløbig med i projektet, men selvom det indtil videre vil være et lokalt nationalt foretagende i USA, så er planen at udvide databasen internationalt, med deltagelse fra andre lande, hvilket blandt andet vil gøre det nemmere at opstøve internationale kriminelle.

Amerikanske borgerrettigheds-organisationer, blandt andet den amerikanske forening EFF (Electronic Frontier Foundation), er i oprør over projektet, da almindelige civile ubevidst kan ende i en politi-database, fordi de har billeder på Facebook eller andre sociale netværk.

Det er ikke første gang FBI har planlagt at bruge de sociale netværk til forbryderjagt. Læs artiklen på linket øverst i højre side.

Måske er du interesseret i ...