Der florerer en ny virus på Facebook i øjeblikket

Der florerer en ny virus på Facebook i øjeblikket. Se, hvordan du fjerner den farlige virus.

© Shutterstock

Virus på Facebook Messenger: Sådan fjerner du den

Der er en ny virus på spil på Facebook og Messenger, der spreder sig automatisk til dine venner. Vi viser dig her, hvordan du fjerner den igen.

19. februar 2018 af Peter Skovbjerg Jensen

”Se her Mathias? :)”.

Med disse ord spredes en ny virus på Facebook i øjeblikket. Denne gang er der tale om en virus, der en besked til dine kontakter i beskedtjenesten Facebook Messenger. Beskeden indeholder tilsyneladende en opsigtsvækkende video. 

Hvis du følger linket, bliver du bedt om at installere et plugin, og hvis du accepterer dette, bliver du inficeret af Messenger-virussen, og dine venner vil få samme type besked.


Messenger-virus er mere irriterende end farlig

Den eneste måde at undgå denne virus er ved parkere nysgerrigheden og holde klikfingeren i ro - og ja, du bør selvfølgelig aldrig klikke eller installere programmer, som pludselig dukker uanmeldt op.

Messenger-virussen er i sig selv ikke særlig farlig. Når du først er inficeret, sætter den din pc til  automatisk at klikke på reklamer på internettet, og dermed tjener bagmændene penge. 

Der kan dog være en skjult fare, for reklamerne på nettet kan indeholde farligere programmer, der kan skabe langt værre problemer for dig. Et andet problem er selvfølgelig, at dine venner bliver godt trætte af at få mærkelige links af dig.

Læs også: Tjek filen for virus helt gratis her

Messenger-virussen ser således ud, og du bør lade være med at klikke på den, hvis du modtager den fra en af dine venner.

Sådan ser Messenger-virussen ud! Du bør selvfølgelig holde dig fra at klikke på den store afspil-knap. (Artiklen fortsætter under billedet).

© Komputer for alle

Sådan fjerner du virus fra Facebook

Hvis du er blevet inficeret, så skal du gøre følgende:

  • Find ”plug-ins” eller ”udvidelser” i dine browserindstillinger.
  • Udvidelsen vil have et besynderligt navn: Afinstaller derfor alle de udvidelser, du ikke kender – det er i sig selv en god idé alligevel.
  • Genstart din browser.
  • Gå på Facebook og skift dit kodeord.

Din Facebook skulle nu være sund igen. Du skal dog huske, at hvis du bruger Facebook på flere computere, skal du for en sikkerheds skyld gøre det samme på dem også.

Lige nu får du 2 numre af Komputer for alle samt en lækker bluetooth-højtaler for kun 59,50 kroner. Du sparer over 400 kroner.

Måske er du interesseret i ...