Facebook_login

Tidsindstil dine beskeder

Facebook er i gang med at teste en funktion, der lader dig bestemme hvor lang tid dine opdateringer skal blive stående.

15. september 2014

Nu får du måske muligheden for at bestemme, hvor lang tid dine Facebook-opdateringer skal vises. Det er ideen bag en ny funktion, som Facebook for tiden er i gang med at teste.

I første omgang har Facebook testet funktionen på deres app til iPhone. Her opdagede nogle brugere, at de pludselig kunne vælge hvor lang tid, der skulle gå, før deres besked slettede sig selv. Valget stod mellem en time og helt op til 7 dage.

Når beskeden er slettet, kan der dog gå op til 90 dage, før den er fuldstændig væk fra Facebooks servere.

Det er ikke Facebooks første forsøg med selvdestruerende beskeder. I 2012 lancerede de deres Poke-app, der lod dig sende beskeder med tidsindstilling. Det var dog ikke den store succes og forsvandt hurtigt igen.

Det er endnu ikke sikkert at funktionen bliver permanent, men hvis brugerne finder den nyttig, er det sandsynligt.

Måske er du interesseret i ...