FacebookBreakup

Slip for ekskæresten på Facebook

Facebook tester nye funktioner, der gør det nemmere at undgå opdateringer om ekskæresten, når I har slået op.

20. november 2015

Når dit parforhold går i stykker, kan det være hårdt at se opdateringer fra ekskæresten på Facebook eller se billeder, hvor I er tagget sammen. Derfor tester Facebook nu funktioner, der gør det nemt for dig at undgå ekskæresten.

Når du ændrer din status på Facebook, fra at være i forhold til at være single, vil du fx få mulighed for at ændre dine indstillinger, så du ser færre opdateringer fra ekskæresten, uden helt at blokere profilen eller fjerne personen som ven.

Du vil også nemmere kunne fjerne tags fra billeder, hvor I begge er tagget, eller begrænse antallet af dine egne opdateringer, der bliver synlige for din tidligere partner.

På nuværende tidspunkt bliver funktionerne kun testet i USA, men muligheden for lettere at undgå ekskæresten på Facebook forventes også at komme til Danmark.

Måske er du interesseret i ...