facebookspil

Prøv Facebooks hemmelige spil

Facebooks beskedapp Messenger giver dig mulighed for at udfordre dine venner i at jonglere med en fodbold.

23. juni 2016

Facebook lancerede i juni en opdatering til beskedappen Messenger. Den gav brugerne mulighed for at sende hele 1.500 nye humørikoner, men den bød også på et helt nyt og lettere hemmeligt spil.

I anledning af europamesterskaberne i fodbold kan du nu duellere mod dine venner i, hvem der kan jonglere flest gange med en fodbold.

Sådan gør du Åbn app'en på din smartphone og send en fodbold-emoji til en af dine venner. Klik derefter på bolden, og så er spillet åbnet. Du skal nu ramme fodbolden, inden den ryger ud af skærmbilledet.

Spillet er simpelt, og man bliver lynhurtigt afhængig af at slå sin egen og venners rekorder.

Du kan også vælge at sende bolde mod en basketballkurv. Processen er helt den samme, men du skal blot sende en basketball-emoji i stedet for en fodbold.

Måske er du interesseret i ...